Tag: Featured

Hvis du planlægger en rejse til Australien, er visum og indrejsekrav noget af det første, du bør have styr på. Selvom det for danske turister normalt er forholdsvis enkelt at rejse ind i Australien, er det ikke et land, hvor man bare kan møde op i lufthavnen med et gyldigt pas. Du skal have den rigtige tilladelse til at rejse ind, og Australien har samtidig meget strikse regler for, hvad du må tage med ind i landet.

Derfor er det en god idé at undersøge reglerne i god tid inden afrejse og altid kontrollere de aktuelle krav hos de australske myndigheder.

Skal danskere have visum til Australien?

Ja. Danske statsborgere skal have en gyldig visumtype eller rejsetilladelse for at rejse ind i Australien.

For mange danske turister vil en Electronic Travel Authority, ETA, subclass 601 være relevant. Danmark står på listen over lande, hvis pas kan være berettiget til ETA. En ETA giver mulighed for flere indrejser i en periode på 12 måneder og ophold på op til tre måneder ad gangen.

Det er vigtigt at huske, at en ETA ikke er det samme som et almindeligt turistvisum. Den er beregnet til blandt andet ferie, besøg hos familie og venner samt visse former for forretningsbesøg.

Hvis du eksempelvis planlægger at arbejde i Australien, skal du undersøge en anden visumtype. En ETA giver ikke ret til almindeligt lønnet arbejde i Australien.

Hvordan søger man om en ETA?

Hvis du er berettiget til en ETA, skal ansøgningen normalt foretages via den officielle australske ETA-app. Du skal blandt andet have dit pas tilgængeligt og bruge en mobiltelefon med kamera og NFC-funktion.

Den australske regering oplyser, at ETA’en er elektronisk knyttet til det pas, du ansøger med. Hvis du får et nyt pas, efter at ETA’en er blevet udstedt, skal du derfor være opmærksom på, at ETA’en ikke automatisk følger med over på det nye pas.

Det er en god idé at søge i god tid. De australske myndigheder oplyser, at mange ETA-ansøgninger behandles hurtigt, men nogle ansøgninger kan tage længere tid, hvis der mangler oplysninger eller er behov for yderligere behandling. Myndighederne anbefaler derfor, at man ikke laver endelige rejsearrangementer, før visummet er blevet godkendt.

Dit pas skal være i orden

Et gyldigt pas er naturligvis nødvendigt for at komme ind i Australien.

En vigtig detalje er, at din rejsetilladelse er knyttet til det specifikke pas, du brugte ved ansøgningen. Du skal derfor rejse med det samme pas, som din ETA er knyttet til.

Det kan også være en god idé at kontrollere passets udløbsdato, inden du bestiller flybilletter og hoteller. Selvom krav til passets resterende gyldighed kan variere afhængigt af destination og rejseforhold, kan et pas, der udløber tæt på rejsen, skabe problemer undervejs.

Hvad sker der, når du lander i Australien?

Når du ankommer til Australien, skal du gennem immigration og grænsekontrol.

Du skal blandt andet have dit gyldige pas og udfylde et Incoming Passenger Card. Her skal du give forskellige oplysninger om din rejse og erklære bestemte varer eller forhold, som kan være relevante for Australiens grænse- og biosecuritykontrol.

Ved nogle lufthavne kan du også benytte SmartGate, hvor automatiseret grænsekontrol anvender dit ePassport og ansigtsgenkendelse.

Det betyder, at selve ankomsten normalt kan være forholdsvis nem, men det er vigtigt, at du har styr på dokumenterne på forhånd.

Australiens meget strikse regler for mad og andre varer

En af de vigtigste ting at vide inden en rejse til Australien er, at landet har meget strenge biosecurity-regler.

Australien forsøger at beskytte landets landbrug, natur og miljø mod skadedyr og sygdomme, som kan blive introduceret gennem varer fra andre lande. Derfor bliver rejsendes bagage kontrolleret, og du kan blive bedt om at deklarere blandt andet fødevarer, planter og animalske produkter.

Det betyder i praksis, at du ikke bare bør pakke mad hjemmefra uden at undersøge reglerne.

Har du eksempelvis snacks, frø, planteprodukter, kødprodukter eller andre varer med, som du er usikker på, er det bedre at deklarere dem end at tage chancen.

Det er vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis betyder, at varen automatisk bliver konfiskeret. En biosecurity-medarbejder vurderer, om varen må importeres, om den skal behandles, eller om den skal bortskaffes.

Hellere deklarere én gang for meget end én gang for lidt

Hvis du er i tvivl om en vare, er det bedste råd at deklarere den.

Du får mulighed for at angive relevante varer på dit Incoming Passenger Card, og nogle varer kan også smides ud i særlige affaldsbeholdere ved ankomsten.

Det er langt bedre at erklære noget, som viser sig at være tilladt, end at undlade at erklære noget, der skulle have været oplyst. Australske myndigheder understreger, at falske eller vildledende oplysninger på passagerkortet kan være en alvorlig overtrædelse.

Hvad hvis man har medicin med?

Hvis du tager medicin med til Australien, bør du undersøge reglerne for den konkrete medicin inden afrejse. Det kan være en god idé at have medicinen i original emballage og medbringe dokumentation eller en recept, især hvis der er tale om medicin, som er reguleret på særlige vilkår.

Du bør ikke gå ud fra, at reglerne er de samme som i Danmark, bare fordi medicinen er lovlig at købe eller få udskrevet herhjemme.

Skal man have en returbillet?

Det er altid en god idé at have styr på sin videre rejse og kunne dokumentere sine rejseplaner, hvis myndighederne spørger ind til formålet med opholdet.

Det vigtigste er dog, at du rejser på den korrekte visumtype og overholder de betingelser, der gælder for den. En ETA giver eksempelvis mulighed for ophold på op til tre måneder ad gangen, og hvis du ønsker at blive længere, skal du undersøge en anden relevant visumtype.

Kan man arbejde på en turisttilladelse?

Nej, ikke almindeligt lønnet arbejde.

Det er en vigtig forskel, hvis du eksempelvis planlægger et længere ophold i Australien. En ETA kan bruges til ferie og visse former for forretningsrelaterede aktiviteter, men den giver ikke ret til at arbejde for en australsk arbejdsgiver.

Hvis planen er at kombinere rejsen med arbejde, skal du derfor undersøge en visumtype, der specifikt giver dig arbejdstilladelse.

Den vigtigste huskeliste før afrejse

Inden du sætter dig på flyet mod Australien, bør du derfor sikre dig, at du har styr på følgende:

Dit pas er gyldigt.

Du har fået den korrekte visumtilladelse.

Du rejser med det samme pas, som visummet er knyttet til.

Du har styr på reglerne for den type ophold, du planlægger.

Du har undersøgt reglerne for medicin, hvis du medbringer det.

Du har gennemgået reglerne for mad, planter og animalske produkter.

Du udfylder Incoming Passenger Card korrekt ved ankomsten.

Du deklarerer varer, hvis du er i tvivl om, hvorvidt de må medbringes.

Australien er nemt at rejse til, hvis du er forberedt

For de fleste danske turister er det ikke selve visumprocessen, der bør være det store problem. Den største fejl er snarere at tro, at man ikke behøver undersøge noget på forhånd.

Australien har nogle meget specifikke regler for indrejse og biosecurity, og de kan ændre sig. Derfor bør du altid kontrollere de aktuelle regler direkte hos de australske myndigheder inden afrejse.

Hvis du har styr på dit pas, den rigtige visumtilladelse og reglerne for, hvad du må tage med ind i landet, er du godt på vej til en problemfri start på din Australienrejse.

Når man tænker på Australien, forestiller de fleste sig sol, varme, strande og lange dage udendørs. Og det er også en stor del af oplevelsen. Men Australiens sol skal tages seriøst. UV-strålingen kan være meget kraftig, og det er nemt som dansker at undervurdere, hvor hurtigt man kan blive solskoldet.

Det betyder ikke, at du skal undgå solen på din rejse. Tværtimod er det en stor del af oplevelsen at være udendørs. Men du bør planlægge efter varmen, bruge solbeskyttelse og være opmærksom på tegn på overophedning og dehydrering.

Hvorfor er solen så kraftig i Australien?

Australien ligger i en del af verden, hvor UV-strålingen ofte kan være meget høj. Det gælder især i sommermånederne og i de nordlige dele af landet.

Det er vigtigt at forstå, at temperaturen ikke fortæller hele historien. En dag kan føles behagelig, fordi der eksempelvis er 24 grader og en let vind, men UV-strålingen kan stadig være høj.

Det er derfor ikke nok kun at tænke: “Jeg bliver ikke varm, så jeg behøver ikke solcreme.”

UV-stråling kan give solskoldning og på længere sigt øge risikoen for hudskader og hudkræft. Australske myndigheder anbefaler derfor solbeskyttelse, når UV-indekset er 3 eller højere. (arpansa.gov.au)

Brug solcreme – også når det er overskyet

En af de mest almindelige fejl på en rejse til Australien er at undervurdere solen på dage med skyer.

UV-stråling kan stadig nå huden gennem skyer, og derfor bør du ikke kun bruge solcreme på de dage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel.

En bredspektret solcreme med høj beskyttelse er et godt valg. Australske sundhedsmyndigheder anbefaler blandt andet SPF 50 eller SPF 50+ som en del af en samlet solbeskyttelse. (healthdirect.gov.au)

Husk også områder, som mange glemmer, eksempelvis ører, nakke, skuldre, fødder og håndrygge.

Hvis du skal være på stranden, vandre eller være udendørs i mange timer, bør du være ekstra opmærksom på at genpåføre solcremen.

Solcreme er ikke nok

Solcreme bør ikke være den eneste form for solbeskyttelse.

En af de bedste måder at beskytte sig mod UV-stråling på er faktisk at skabe fysisk afstand til solen. Det kan eksempelvis være ved at søge skygge, bruge en bredskygget hat og have tøj på, som beskytter huden.

Australske sundhedsmyndigheder anbefaler en kombination af skygge, beskyttende tøj, hat, solbriller og solcreme. (healthdirect.gov.au)

Det er især relevant, hvis du skal bruge en hel dag på stranden eller gå en længere tur.

Husk solbriller

Solbriller er ikke kun et spørgsmål om komfort eller stil.

UV-stråling kan også skade øjnene, og derfor er solbriller med god UV-beskyttelse en vigtig del af din pakkeliste.

Et par gode solbriller er særligt praktiske på stranden, på vandet og under længere køreture, hvor solen kan være meget intens.

En bredskygget hat er samtidig en god idé, fordi den beskytter ansigt, ører og nakke.

Drik mere vand, end du tror

Varme og fysisk aktivitet betyder, at kroppen mister mere væske gennem sved.

På en ferie kan det være nemt at glemme at drikke nok, fordi man er optaget af sightseeing, strand, surfing eller lange køreture.

Hav derfor altid vand med dig, især hvis du skal ud i naturen.

Det er også en god idé at drikke regelmæssigt frem for først at drikke, når du er meget tørstig.

Hvis du eksempelvis skal på vandretur, bør du undersøge ruten på forhånd og finde ud af, hvor langt der er mellem mulighederne for at få vand.

Pas særligt på ved stranden

Stranden kan snyde.

Når du ligger ved havet, kan vinden gøre, at varmen føles mindre intens. Du kan derfor sagtens blive kraftigt solskoldet, uden at føle dig særlig varm.

Vand kan samtidig reflektere UV-strålingen, hvilket betyder, at du skal være ekstra opmærksom, når du befinder dig på eller tæt ved vandet.

Hvis du snorkler, surfer eller sejler, kan du også være udsat for solen i mange timer uden nødvendigvis at tænke over det.

Brug derfor solcreme, solbeskyttende tøj og en hat, når det er muligt.

Undgå den varmeste del af dagen

Hvis du planlægger en vandretur eller sightseeing, kan det være en fordel at gøre det tidligt om morgenen eller senere på eftermiddagen.

Midt på dagen kan både varme og UV-stråling være meget kraftige.

Det kan derfor være smartere at stå tidligt op, opleve en seværdighed om morgenen og derefter holde en pause midt på dagen.

Det giver dig samtidig mulighed for at få mere ud af rejsen uden at være fuldstændig udmattet efter nogle få timer.

Hvad er hedeslag og varmeudmattelse?

Det er vigtigt at kende forskellen på almindeligt ubehag i varmen og symptomer på, at kroppen er ved at blive overophedet.

Varmeudmattelse kan blandt andet give kraftig sved, svimmelhed, hovedpine, kvalme, svaghed og tørst.

Hedeslag er langt mere alvorligt og kan blandt andet føre til forvirring, ændret bevidsthed og meget høj kropstemperatur. Det kræver akut hjælp. (healthdirect.gov.au)

Hvis du eller en rejsekammerat bliver alvorligt påvirket af varmen, skal du ikke bare forsøge at “sove den væk”. Søg hjælp og ring efter akut assistance, hvis situationen er alvorlig.

Vær ekstra forsigtig i Australiens varme områder

Australien er ikke klimamæssigt ens over hele landet.

Sydney og Melbourne har et klima, som mange danskere lettere kan vænne sig til, mens det nordlige Queensland, Northern Territory og dele af Western Australia kan være ekstremt varme og fugtige på bestemte tidspunkter af året.

Hvis du rejser til eksempelvis Cairns eller Darwin, bør du derfor undersøge klimaet for den konkrete periode, du rejser i.

I tropiske områder er luftfugtigheden også en vigtig faktor. Høj luftfugtighed gør det vanskeligere for kroppen at komme af med varme gennem sved, og derfor kan en temperatur føles langt varmere, end tallet på termometeret antyder.

Hvad skal du pakke?

Hvis du skal til Australien, er der nogle få ting, som er værd at have med næsten uanset rejserute.

En god solcreme med høj SPF er vigtig. Det samme gælder solbriller og en hat, der giver god skygge.

Let og løst tøj kan være behageligt i varmt vejr, og ved længere udendørsaktiviteter kan UV-beskyttende tøj være en god investering.

En genanvendelig vandflaske er også praktisk. Den kan fyldes op undervejs og gør det nemmere at huske at drikke.

Husk at tjekke UV-indekset

En god vane på en rejse i Australien er at tjekke UV-indekset sammen med vejrudsigten.

Temperaturen fortæller dig, hvor varmt det bliver. UV-indekset fortæller dig noget om risikoen fra UV-strålingen.

Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefales solbeskyttelse. Jo højere indekset er, desto vigtigere bliver det at beskytte huden og begrænse direkte eksponering. (arpansa.gov.au)

Det kan være særligt relevant for danskere, som er vant til en langt mindre intens sol.

Den vigtigste regel: nyd solen med omtanke

Sol og varme er en stor del af det, der gør Australien til en fantastisk destination. Du skal ikke være bange for solen, men du bør have respekt for den.

Brug solcreme, søg skygge, brug hat og solbriller, drik rigeligt med vand og planlæg dine aktiviteter efter dagens varme og UV-indeks.

Hvis du gør det, kan du nyde Australiens strande, nationalparker, roadtrips og udendørsoplevelser uden at lade en voldsom solskoldning eller dehydrering ødelægge de første dage af ferien.

For en dansker er det måske den vigtigste ting at huske: Australiens sol føles ikke nødvendigvis farlig, før det allerede er for sent. Derfor er det bedre at beskytte sig fra starten end at forsøge at rette op på skaden bagefter.

Australien er ikke den billigste destination at rejse til, men det betyder ikke, at du nødvendigvis skal have et kæmpe rejsebudget for at opleve landet. Hvor meget en rejse koster, afhænger i høj grad af, hvordan du rejser, hvor du bor, hvor meget du spiser ude, og hvor mange oplevelser og indenrigsfly du vil have med.

For en almindelig turist er det især flybilletter, overnatning, transport og aktiviteter, der fylder i budgettet. Til gengæld er der også mange oplevelser, som er helt gratis, eksempelvis strande, vandreture, nationalparker og byernes mange offentlige områder.

I 2026 ligger et gennemsnitligt forbrug for en rejsende i Australien omkring 263 australske dollars om dagen, når man medregner overnatning, mad, lokal transport og sightseeing. Det svarer til cirka 1.841 AUD om ugen eller 3.682 AUD for to uger.

Hvad koster flybilletten til Australien?

Flybilletten er for mange den største enkeltstående udgift.

Prisen afhænger meget af, hvornår du rejser, hvor langt i forvejen du booker, og hvilken destination i Australien du flyver til. Der kan være stor forskel på priserne i højsæsonen omkring jul og nytår og i de mere rolige perioder.

Når du søger efter fly, bør du derfor ikke kun kigge på den billigste billet. Kontroller også bagage, antal mellemlandinger og hvor lang den samlede rejsetid er.

Det kan ofte betale sig at være fleksibel med rejsedatoerne. En forskel på et par dage kan i nogle tilfælde ændre flyprisen betydeligt.

Hvad koster hoteller i Australien?

Overnatning er normalt en af de største udgifter på selve rejsen.

Prisen afhænger meget af destinationen. Sydney, Melbourne og populære ferieområder kan være betydeligt dyrere end mindre byer og områder uden for de største turistcentre.

Som tommelfingerregel kan du regne med omkring 35-55 AUD for en seng på et hostel, mens et almindeligt budgethotel ofte kan koste omkring 130-220 AUD pr. værelse. Luksushoteller og resorts kan naturligvis koste langt mere.

Hvis du rejser som par, kan det derfor ofte betale sig at sammenligne prisen på et privat hotelværelse med to hostelpladser.

For en almindelig rejse med gode, men ikke luksuriøse hoteller kan det være realistisk at sætte omkring 150-250 AUD af pr. nat til overnatning. I populære områder og i højsæsonen bør du dog budgettere højere.

Hvad koster mad i Australien?

Mad kan også hurtigt blive en stor del af budgettet, især hvis du spiser på restaurant hver dag.

En almindelig frokost på café eller pub kan typisk ligge omkring 18-28 AUD, mens en middag med drikkevarer ofte kan komme op omkring 35-60 AUD eller mere. En flat white koster typisk omkring 4,50-6 AUD.

Hvis du vil spare penge, er supermarkeder en god mulighed. Mange hoteller, hostels og lejligheder har køkkenfaciliteter, så du kan købe morgenmad og enkelte måltider selv.

Et realistisk madbudget for en rejsende, der både spiser ude og laver lidt selv, kan være omkring 50-90 AUD om dagen.

Hvis du derimod gerne vil spise på gode restauranter flere gange om ugen, bør du sætte betydeligt mere af.

Hvad koster transport?

Transport er en vigtig del af budgettet, fordi Australien er enormt.

Hvis du kun besøger én by, kan offentlig transport ofte være en billig og praktisk løsning. Skal du derimod fra Sydney til Melbourne, Brisbane eller Cairns, skal du regne med ekstra udgifter til indenrigsfly, bus eller tog.

Hvis du planlægger en roadtrip, kommer udgifter til billeje, benzin, forsikring og eventuelle campingpladser oveni.

Det kan derfor være en fejl kun at kigge på prisen på hotellet. En billig overnatning langt fra centrum kan hurtigt blive dyrere, hvis du hver dag skal bruge penge og tid på transport.

Hvad koster oplevelser?

Her er det meget forskelligt, hvor meget du bruger.

Australien har utrolig mange gratis oplevelser. Du kan gå på stranden, vandre i nationalparker, udforske byerne og besøge mange offentlige områder uden at betale entré.

Men nogle af landets største oplevelser koster penge. Det gælder eksempelvis ture til Great Barrier Reef, dykning, snorkling, surfing, bådture og organiserede udflugter.

En surflektion kan eksempelvis koste omkring 65-120 AUD, mens andre organiserede ture hurtigt kan løbe op i flere hundrede dollars.

Det kan derfor være en god idé at udvælge de oplevelser, du virkelig gerne vil betale for, og derefter bruge de gratis oplevelser imellem dem.

Tre forskellige rejsebudgetter

Det kan være svært at forstå priserne, før man ser et konkret eksempel. Derfor kan du tænke på din rejse i tre forskellige budgetniveauer.

Budgetrejse

Hvis du rejser som backpacker, bor på hostel, laver mad selv og primært benytter offentlig transport, kan du komme langt for omkring 100-140 AUD om dagen.

Det kræver dog, at du er villig til at spare på hoteller, restauranter og betalte aktiviteter. Et 14-dages ophold kan dermed ligge omkring 1.400-2.000 AUD eksklusive internationale flybilletter.

Den almindelige ferie

Hvis du gerne vil bo på gode hoteller, spise ude nogle gange og tage på forskellige ture, bør du regne med cirka 200-300 AUD om dagen.

En gennemsnitlig rejsende bruger ifølge Budget Your Trip omkring 263 AUD om dagen, hvilket svarer til cirka 3.682 AUD for to uger.

Det giver et godt udgangspunkt for en ferie, hvor du ikke behøver vende hver eneste australske dollar.

Luksusrejse

Hvis du gerne vil bo på gode resorts, spise på restauranter, flyve mellem flere destinationer og tage på dyre oplevelser, kan budgettet hurtigt overstige 500 AUD om dagen.

Luksusrejser kan derfor blive markant dyrere end en almindelig ferie. Men Australien har også mange fantastiske luksusoplevelser, særligt langs kysten og på ferieøerne.

Hvad koster to uger i Australien?

For en almindelig rejsende kan et realistisk budget for to uger være omkring 3.500-4.500 AUD eksklusive flybilletter, hvis du vælger gode, men ikke luksuriøse hoteller, spiser en blanding af hjemme og ude og har nogle betalte aktiviteter med.

Hvis du rejser meget billigt, kan du komme længere ned. Omvendt kan en rejse med mange indenrigsfly, dyre hoteller og organiserede ture hurtigt komme væsentligt over 5.000 AUD.

Budget Your Trip angiver omkring 3.682 AUD pr. person for to uger som et gennemsnit baseret på faktiske rejsendes forbrug.

Husk dog, at dette ikke nødvendigvis passer til alle. En familie, et par og en solo-rejsende kan have meget forskellige udgifter pr. person.

Sådan sparer du penge på rejsen

Der er flere måder at gøre Australien billigere på uden at ødelægge ferieoplevelsen.

Book overnatninger i god tid, især hvis du rejser i højsæsonen. Vælg lejligheder eller hoteller med køkken, så du selv kan lave nogle måltider. Brug offentlig transport i de større byer, og sammenlign priser på indenrigsfly, hvis du skal rejse langt.

Det kan også være en fordel at rejse uden for de dyreste ferieperioder. Overnatningspriserne kan variere markant mellem lav- og højsæson, og populære områder er ofte betydeligt dyrere omkring december til februar.

En anden god strategi er at planlægge dine dyre oplevelser på forhånd. Hvis du eksempelvis ved, at du vil dykke ved Great Barrier Reef, kan du sætte penge af til netop den oplevelse og spare på andre dage.

Australien behøver ikke koste en formue

Australien er dyrere end mange klassiske backpackerdestinationer, men du kan selv styre en stor del af budgettet.

Det vigtigste er at være realistisk omkring udgifterne. Flybilletterne er dyre, afstandene er store, og hoteller og restauranter kan koste mere, end mange danskere forventer.

Til gengæld findes der masser af gratis oplevelser, og du kan selv vælge, om du vil rejse på budget, komfortabelt eller med luksus.

Et godt udgangspunkt for en almindelig to ugers rejse er derfor at budgettere med omkring 3.500-4.500 AUD pr. person eksklusive internationale flybilletter. Derefter kan du justere op eller ned afhængigt af hotelstandard, transport og aktiviteter.

Det vigtigste er ikke nødvendigvis at have det største rejsebudget. Det handler om at bruge pengene på de oplevelser, du kommer til at huske.

 

 

 

 

Australien har et ry for at være landet med nogle af verdens farligste dyr. Edderkopper, slanger, krokodiller, hajer og giftige vandmænd fylder meget i fortællinger om landet, og hvis man aldrig har været i Australien før, kan det næsten lyde som om, man skal være på vagt hvert eneste sekund.

Virkeligheden er dog langt mere nuanceret.

Australien har ganske vist en række dyr, som kan være farlige for mennesker, men alvorlige hændelser er forholdsvis sjældne. Som turist er det vigtigste derfor ikke at være bange, men at vide, hvilke dyr du kan møde, hvor risikoen er størst, og hvordan du opfører dig fornuftigt.

Slanger – respekter dem, men gå ikke i panik

Australien er hjemsted for mange forskellige slangearter, og flere af dem er giftige. Blandt de kendte arter er eastern brown snake, inland taipan og tiger snake.

Det betyder dog ikke, at du konstant kommer til at møde slanger på din ferie. De fleste rejsende vil aldrig se en giftig slange.

Risikoen bliver større, hvis du bevæger dig rundt i naturen, især i områder med højt græs, buske og tæt vegetation. Hvis du ser en slange, er det bedste råd at holde afstand og lade den være. Forsøg aldrig at fange, flytte eller provokere den.

Hvis du vandrer i områder, hvor slanger er almindelige, er det en god idé at holde dig til markerede stier og være opmærksom på, hvor du træder og placerer hænderne.

Edderkopper – de ser værre ud, end de ofte er

Edderkopper er måske det dyr, som mange danskere frygter mest, når de rejser til Australien.

Der findes flere giftige arter, blandt andet funnel-web spiders og redback spiders. Men igen er risikoen for en turist normalt meget lav.

Australien har et moderne sundhedssystem, og der findes effektive behandlinger for alvorlige edderkoppebid. Det vigtigste er at undgå at håndtere edderkopper med hænderne.

Du behøver heller ikke gå ud fra, at enhver stor edderkop er farlig. Australien har mange forskellige arter, og nogle af de største ser langt mere skræmmende ud, end de reelt er.

Hvis du finder en edderkop på dit hotelværelse, er det bedre at få personalet til at håndtere den end selv at forsøge at fjerne den.

Krokodiller – her skal du tage advarsler alvorligt

Krokodiller er blandt de dyr, du virkelig skal respektere i Australien.

Saltvandskrokodiller findes især i det nordlige Australien, blandt andet i Northern Territory, Queensland og Western Australia. De kan leve både i saltvand og ferskvand og findes blandt andet omkring floder, vådområder og kystområder.

Hvis der står et skilt om, at du ikke må svømme, skal du tage det alvorligt.

Det er især vigtigt i det nordlige Australien, hvor du ikke bør gå ud fra, at en flot flod, sø eller vandhul er sikkert at bade i.

Følg altid lokale anbefalinger og advarselsskilte, og bad kun på steder, hvor det er tilladt.

Hajer – en af de største frygter

Australien har mange hajarter, og landet har jævnligt hajobservationer ved populære strande.

Men sandsynligheden for at blive angrebet af en haj er meget lav. For almindelige turister er det langt vigtigere at følge strandens regler og lokale anbefalinger end at være nervøs for hajer hver gang, man går i vandet.

På mange populære strande er der livreddere, og nogle strande har særlige systemer til overvågning af hajer.

Et godt råd er at bade på patruljerede strande og mellem de røde og gule flag. Hvis livreddere eller lokale myndigheder fraråder badning, bør du følge deres anbefalinger.

Brandmænd – den lille fare i vandet

Hvis du rejser til Australiens tropiske nord, er det ikke kun hajer, du skal tænke på.

I bestemte perioder kan vandet være hjemsted for forskellige typer brandmænd. Nogle kan give meget smertefulde stik, mens enkelte arter kan være alvorligt farlige.

Især i det nordlige Queensland er der sæsonbestemte advarsler om marine stingers. Det er en af grundene til, at du skal være opmærksom på lokale anbefalinger, hvis du skal bade.

Nogle steder anbefales det at bruge en såkaldt stinger suit, som dækker store dele af kroppen.

Det kan måske føles lidt mærkeligt at tage en heldragt på i varmt vand, men hvis de lokale anbefaler det, er der en god grund.

Blå ringblæksprutter og andre havdyr

Australien har også nogle meget giftige havdyr, som man normalt ikke bør røre ved.

Den blå ringblæksprutte er et godt eksempel. Den er lille og kan være svær at opdage, men dens gift kan være meget farlig.

Hvis du snorkler eller går rundt i tide pools, bør du derfor undgå at røre ved dyr, du ikke kender.

Det gælder faktisk generelt i Australien. En god tommelfingerregel er: Se, men rør ikke.

Kænguruer – søde, men ikke altid ufarlige

Kænguruer er selvfølgelig ikke det første dyr, man tænker på som farligt. Men de er store, stærke vilde dyr og kan derfor forårsage skader, hvis man kommer for tæt på.

Det største problem for turister er dog ofte ikke selve dyret, men trafikken.

Kænguruer er aktive omkring skumring og daggry, og de kan pludselig hoppe ud på vejen. Hvis du kører på roadtrip i Australien, skal du derfor være ekstra opmærksom på dyr på vejen, især uden for byerne.

Hvis du ser et kænguru i naturen, bør du holde afstand og aldrig forsøge at fodre eller klappe det.

Kasuarer – sjældne, men værd at respektere

I det nordlige Queensland kan du være heldig at se en kasuar. Det er en stor, flyveløs fugl, som har et meget karakteristisk udseende.

Kasuarer kan være aggressive, hvis de føler sig truet, og de har kraftige ben og kløer.

Hvis du møder en kasuar, skal du derfor ikke forsøge at komme tæt på for at tage det perfekte billede. Hold afstand og giv fuglen plads til at bevæge sig væk.

Hvad skal man gøre, hvis man bliver bidt eller stukket?

Hvis du bliver bidt eller stukket af et dyr, skal du tage situationen seriøst, også selvom symptomerne i starten virker milde.

Forsøg at huske, hvad der har bidt eller stukket dig, men lad være med at risikere endnu et bid for at få et billede eller fange dyret.

Ved alvorlige symptomer skal du søge akut lægehjælp. I Australien er alarmnummeret 000.

Ved mistanke om slangebid er det vigtigt at holde sig i ro og begrænse bevægelse, mens man får professionel hjælp. Australske sundhedsmyndigheder anbefaler blandt andet en trykforbinding og immobilisering som en del af førstehjælpen ved mistænkt slangebid.

Hvis du er i tvivl, bør du altid søge professionel rådgivning.

Hvad er det farligste dyr for turister?

Det interessante er, at svaret ikke nødvendigvis er det dyr, du forventer.

De fleste turister kommer ikke i nærkontakt med krokodiller, giftige slanger eller farlige edderkopper. Mange rejser gennem Australien uden nogensinde at se et farligt dyr.

Det betyder ikke, at risikoen er nul, men den skal sættes i perspektiv.

For de fleste rejsende handler det mere om at bruge almindelig sund fornuft: Følg skilte, respekter lokale advarsler, bad kun på anbefalede steder, hold afstand til vilde dyr og lad være med at røre ved dyr, du ikke kender.

Australien er ikke en zoologisk have

En vigtig ting at huske er, at de fleste af Australiens vilde dyr helst vil undgå dig.

En slange vil normalt ikke opsøge en turist. En edderkop kommer ikke efter dig på stranden. Og et kænguru har ingen interesse i at starte en kamp.

Problemer opstår ofte, når mennesker kommer for tæt på dyrene, forsøger at fodre dem eller bevæger sig ind i områder, hvor dyrene naturligt lever.

Derfor er den bedste strategi ganske simpel: Giv dyrene plads.

Skal du være bange for Australiens dyr?

Nej. Du skal have respekt for dem, men du behøver ikke være bange.

Australiens vilde dyr er faktisk en af de ting, der gør landet så interessant at besøge. At se en kænguru i naturen, en koala i et træ eller en farverig fugl på en vandretur kan være nogle af rejsens bedste oplevelser.

Det vigtigste er at vide, hvornår du skal holde afstand og følge lokale anbefalinger.

Hvis du tager på vandretur, så bliv på stierne. Hvis du skal bade, så brug officielle badestrande. Hvis der er advarselsskilte, så følg dem. Og hvis du møder et vildt dyr, så lad det være vildt.

Australien er hjemsted for nogle af verdens mest fascinerende dyr. Med en smule respekt og almindelig sund fornuft kan du sagtens nyde dem uden at lade frygten for Australiens farlige dyr fylde hele rejsen.