Når man tænker på Australien, forestiller de fleste sig sol, varme, strande og lange dage udendørs. Og det er også en stor del af oplevelsen. Men Australiens sol skal tages seriøst. UV-strålingen kan være meget kraftig, og det er nemt som dansker at undervurdere, hvor hurtigt man kan blive solskoldet.
Det betyder ikke, at du skal undgå solen på din rejse. Tværtimod er det en stor del af oplevelsen at være udendørs. Men du bør planlægge efter varmen, bruge solbeskyttelse og være opmærksom på tegn på overophedning og dehydrering.
Hvorfor er solen så kraftig i Australien?
Australien ligger i en del af verden, hvor UV-strålingen ofte kan være meget høj. Det gælder især i sommermånederne og i de nordlige dele af landet.
Det er vigtigt at forstå, at temperaturen ikke fortæller hele historien. En dag kan føles behagelig, fordi der eksempelvis er 24 grader og en let vind, men UV-strålingen kan stadig være høj.
Det er derfor ikke nok kun at tænke: “Jeg bliver ikke varm, så jeg behøver ikke solcreme.”
UV-stråling kan give solskoldning og på længere sigt øge risikoen for hudskader og hudkræft. Australske myndigheder anbefaler derfor solbeskyttelse, når UV-indekset er 3 eller højere. (arpansa.gov.au)
Brug solcreme – også når det er overskyet
En af de mest almindelige fejl på en rejse til Australien er at undervurdere solen på dage med skyer.
UV-stråling kan stadig nå huden gennem skyer, og derfor bør du ikke kun bruge solcreme på de dage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel.
En bredspektret solcreme med høj beskyttelse er et godt valg. Australske sundhedsmyndigheder anbefaler blandt andet SPF 50 eller SPF 50+ som en del af en samlet solbeskyttelse. (healthdirect.gov.au)
Husk også områder, som mange glemmer, eksempelvis ører, nakke, skuldre, fødder og håndrygge.
Hvis du skal være på stranden, vandre eller være udendørs i mange timer, bør du være ekstra opmærksom på at genpåføre solcremen.
Solcreme er ikke nok
Solcreme bør ikke være den eneste form for solbeskyttelse.
En af de bedste måder at beskytte sig mod UV-stråling på er faktisk at skabe fysisk afstand til solen. Det kan eksempelvis være ved at søge skygge, bruge en bredskygget hat og have tøj på, som beskytter huden.
Australske sundhedsmyndigheder anbefaler en kombination af skygge, beskyttende tøj, hat, solbriller og solcreme. (healthdirect.gov.au)
Det er især relevant, hvis du skal bruge en hel dag på stranden eller gå en længere tur.
Husk solbriller
Solbriller er ikke kun et spørgsmål om komfort eller stil.
UV-stråling kan også skade øjnene, og derfor er solbriller med god UV-beskyttelse en vigtig del af din pakkeliste.
Et par gode solbriller er særligt praktiske på stranden, på vandet og under længere køreture, hvor solen kan være meget intens.
En bredskygget hat er samtidig en god idé, fordi den beskytter ansigt, ører og nakke.
Drik mere vand, end du tror
Varme og fysisk aktivitet betyder, at kroppen mister mere væske gennem sved.
På en ferie kan det være nemt at glemme at drikke nok, fordi man er optaget af sightseeing, strand, surfing eller lange køreture.
Hav derfor altid vand med dig, især hvis du skal ud i naturen.
Det er også en god idé at drikke regelmæssigt frem for først at drikke, når du er meget tørstig.
Hvis du eksempelvis skal på vandretur, bør du undersøge ruten på forhånd og finde ud af, hvor langt der er mellem mulighederne for at få vand.
Pas særligt på ved stranden
Stranden kan snyde.
Når du ligger ved havet, kan vinden gøre, at varmen føles mindre intens. Du kan derfor sagtens blive kraftigt solskoldet, uden at føle dig særlig varm.
Vand kan samtidig reflektere UV-strålingen, hvilket betyder, at du skal være ekstra opmærksom, når du befinder dig på eller tæt ved vandet.
Hvis du snorkler, surfer eller sejler, kan du også være udsat for solen i mange timer uden nødvendigvis at tænke over det.
Brug derfor solcreme, solbeskyttende tøj og en hat, når det er muligt.
Undgå den varmeste del af dagen
Hvis du planlægger en vandretur eller sightseeing, kan det være en fordel at gøre det tidligt om morgenen eller senere på eftermiddagen.
Midt på dagen kan både varme og UV-stråling være meget kraftige.
Det kan derfor være smartere at stå tidligt op, opleve en seværdighed om morgenen og derefter holde en pause midt på dagen.
Det giver dig samtidig mulighed for at få mere ud af rejsen uden at være fuldstændig udmattet efter nogle få timer.
Hvad er hedeslag og varmeudmattelse?
Det er vigtigt at kende forskellen på almindeligt ubehag i varmen og symptomer på, at kroppen er ved at blive overophedet.
Varmeudmattelse kan blandt andet give kraftig sved, svimmelhed, hovedpine, kvalme, svaghed og tørst.
Hedeslag er langt mere alvorligt og kan blandt andet føre til forvirring, ændret bevidsthed og meget høj kropstemperatur. Det kræver akut hjælp. (healthdirect.gov.au)
Hvis du eller en rejsekammerat bliver alvorligt påvirket af varmen, skal du ikke bare forsøge at “sove den væk”. Søg hjælp og ring efter akut assistance, hvis situationen er alvorlig.
Vær ekstra forsigtig i Australiens varme områder
Australien er ikke klimamæssigt ens over hele landet.
Sydney og Melbourne har et klima, som mange danskere lettere kan vænne sig til, mens det nordlige Queensland, Northern Territory og dele af Western Australia kan være ekstremt varme og fugtige på bestemte tidspunkter af året.
Hvis du rejser til eksempelvis Cairns eller Darwin, bør du derfor undersøge klimaet for den konkrete periode, du rejser i.
I tropiske områder er luftfugtigheden også en vigtig faktor. Høj luftfugtighed gør det vanskeligere for kroppen at komme af med varme gennem sved, og derfor kan en temperatur føles langt varmere, end tallet på termometeret antyder.
Hvad skal du pakke?
Hvis du skal til Australien, er der nogle få ting, som er værd at have med næsten uanset rejserute.
En god solcreme med høj SPF er vigtig. Det samme gælder solbriller og en hat, der giver god skygge.
Let og løst tøj kan være behageligt i varmt vejr, og ved længere udendørsaktiviteter kan UV-beskyttende tøj være en god investering.
En genanvendelig vandflaske er også praktisk. Den kan fyldes op undervejs og gør det nemmere at huske at drikke.
Husk at tjekke UV-indekset
En god vane på en rejse i Australien er at tjekke UV-indekset sammen med vejrudsigten.
Temperaturen fortæller dig, hvor varmt det bliver. UV-indekset fortæller dig noget om risikoen fra UV-strålingen.
Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefales solbeskyttelse. Jo højere indekset er, desto vigtigere bliver det at beskytte huden og begrænse direkte eksponering. (arpansa.gov.au)
Det kan være særligt relevant for danskere, som er vant til en langt mindre intens sol.
Den vigtigste regel: nyd solen med omtanke
Sol og varme er en stor del af det, der gør Australien til en fantastisk destination. Du skal ikke være bange for solen, men du bør have respekt for den.
Brug solcreme, søg skygge, brug hat og solbriller, drik rigeligt med vand og planlæg dine aktiviteter efter dagens varme og UV-indeks.
Hvis du gør det, kan du nyde Australiens strande, nationalparker, roadtrips og udendørsoplevelser uden at lade en voldsom solskoldning eller dehydrering ødelægge de første dage af ferien.
For en dansker er det måske den vigtigste ting at huske: Australiens sol føles ikke nødvendigvis farlig, før det allerede er for sent. Derfor er det bedre at beskytte sig fra starten end at forsøge at rette op på skaden bagefter.
Leave a Reply